Erhvervsmeditation for medarbejdere og erhvervsledere

Erhvervsmeditation er et af mange skud på stammen af personlighedsudviklende tilbud og er aktuelt, især nu hvor WHO spår, at stress bliver den største sygdomsfaktor i år 2020. Så lad os komme i gang med at forebygge, at dette sker på din arbejdsplads!

Hjernescanninger har vist, at der er tydelige neutrale korrelater og forbindelser mellem meditation og hjernens respons. Forsker i neurologi både i udlandet og i Danmark peger på, at det er muligt at optræne hjernen og bevidstheden til et mere naturligt nærvær, tålmodighed og medfølelse og på den måde øge den emotionelle intelligens. Denne øgede emotionelle intelligens er styrkende i forhold til opnåelse af øget fokus, koncentration, kreativitet, positiv selvledelse, selfempowerment, håndtering af stress samt forbedring af immunforsvaret. Dette giver øget medarbejdertilfredshed, forbygger stress og mindsker sygefraværet på arbejdspladsen.

Kurset har fokus på mindfulness, meditation og positiv psykologi. Der veksles mellem korte teoretiske oplæg, øvelser i udrensende åndedrætsteknikker, lettere afspænding, og meditation.

Værktøjerne, der læres på de 3 x 3 timers kursus, er veldokumenterede og effektive til stresshåndtering. De 3 x 3 timer fordeles over 3 dage i løbet af 3 uger. Dette forløb vil give en øget indre ro og balance på arbejdspladsen, og du vil som medarbejder eller daglig leder være i stand til at præstere mere. Tilmeld dig nyhedsbrevet for at få mere information om kurser, foredrag og workshops, eller gå direkte til Kontakt.

Deltagerantal: Maks. 15
Varighed: 3 gange 3 timer, i alt 9 timer.
Sted: På virksomhederne eller i klinikken.
Tidspunkt: Aftales nærmere.
Pris: 3.500,- kr. pr. deltager ekskl. moms og kørsel.