Psykolog Isabella Pedersen

Cand Psych Aut. – Specialist i Klinisk Psykologi

Hypnose

Hypnose er blot en tilstand af koncentreret opmærksomhed, som stimulerer normale og ubevidste processer. Hypnoselignede tilstande forekommer dagligt, når du f.eks. dagdrømmer, falder i staver, mediterer, er i bøn, danser, dyrker mindfulness, er opslugt af en bog, ser tv, lytter til musik, eller når du lige er ved at falde i søvn. Der kan selvfølgelig være stor forskel på, hvor dyb en trancetilstand du kommer i. Det afhænger af den enkelte person, men også af behandlingsformen.

Hjernesvigninger

Hypnose bringer hjernesvingerne ned på Alfa- og Theta-niveau. Når du sover, er du i Delta og er derfor ikke i trance. Jo flere gange du har været i hypnose, desto dybere trance tillader du dig selv at komme i, og jo dybere trance, du er i, jo større forandringer oplever du. Når du er i trance, får du adgang til dit ubevidste lager, hvor dine egne resurser og kreativitet findes, som du ikke har adgang til når du er i den bevidste tilstand – altså i Beta.

 

Når du befinder dig i en hypnotisk tilstand, kan du både være afslappet og samtidig være så koncentreret, at du er i stand til at indlære noget nyt meget nemt og hurtigt. Du kan altså via den koncentrerede opmærksomhed under hypnosen både indlære og aflære. Måske har du indlært uhensigtsmæssige tanker, følelser og adfærd. Disse kan erstattes af nye og mere hensigtsmæssige.

 

Nogle siger måske: ”Jeg kan ikke hypnotiseres”. Hvis du ikke vil, kan du heller ikke! Du skal selv være aktiv, når du går i trance. Der er ingen, der kan få dig til at slappe af og samarbejde mod din vilje. Faktisk kan man sige, at al hypnose er selvhypnose, og du som klient altid har kontrollen.

Terapi

Hypnose er et redskab, som sammen med psykoterapi kan give positive resultater. I psykologklinikken kombineres hypnose ofte med ACT og kognitiv adfærdsterapi. Der tages altid udgangspunkt i den enkeltes problemstilling, så hypnosen som redskab kan hjælpe med at nå det ønskede resultat. Hypnoterapien kan hjælpe dig til at være bedre i stand til at være mere positiv, løsnings- og handlingsorienteret. Hypnoterapien er egostyrkende, nærende og hjælper dig til at være mere accepterende, kærlig, venlig og medfølende over for dig selv og andre.

Hypnose/hypnoterapi kan bruges i behandlingen af:

Det kan i visse hypnoser være en fordel at lave en lydfil, som du skal lytte til derhjemme efter behov, f.eks. i forbindelse med styrkelsen af selvværdet o. lign.

Ego-stat behandling – Får kontakt til yngre dele af dig selv og bruges f.eks. i forbindelse med fobier, gamle traumer, manglende selvværd m.m.

Selvhypnose/mentaltræning – Visualisering af det, som du realistisk set gerne ville opnå, hvis din nervøsitet ikke forpurrede dine resultater.

Regressionsterapi – Udforskning af tidligere stadier af dette nuværende liv er tidligere liv.