Psykolog Isabella Pedersen

Cand Psych Aut. – Specialist i Klinisk Psykologi

Angst

Den bio-psyko-sociale forståelse af angstens oprindelse

Angstens præcise årsager og mekanismer kendes ikke. Angst er en kombination af biologiske og psykologiske faktorer, og det store spørgsmål er derfor ofte, om angsten kommer før det, der skaber angsten. Angst består af 4 komponenter – angstfølelsen, de kropslige symptomer, tankerne i relation til angsten samt undvigelsesadfærden. Man skelner mellem en rimelig reaktion over for en afgrænset fare/frygt og den mere frit flydende angst, der stadig er der, uden tydelige faresignaler. Der findes forskellige angsttilstande, og jeg arbejder primært med panikangst, agorafobi, socialfobi, PTSD og generaliseret angst – også kaldet GAD – og OCD.

en kvinde med angst, der sidder på gulvet og holder sit hoved imens hun kigger ned i jorden
en mand i en blå skjorte der sidder på en stol og kigger på en væg med et spørgsmålstegn

Tankens kraft

Sammensmeltning af frygt og tanker kan føre til overopmærksomhed på fare, hvilket kan føre til, at der tænkes på forfærdelige scenarier, dvs. en række katastrofetanker, som altså ikke lige umiddelbart kan stoppes. Det, at du oplever ikke at kunne stoppe disse ulidelige tanker, kan få dig til at lave en fejltolkning om, at disse tanker er vigtige og dermed også er virkelige, og de kan derfor opleves lige så slemt som, hvis du rent faktisk blev udsat for selvsamme scenarie, og dette kan resultere i at du stivner/lammes eller flygter.

Angstens debut

Angstlidelser debuterer ofte i barndom eller ungdom, men de kan også begynde senere i livet. Det er meget udbredte tilstande, der rammer mindst 5 % af befolkningen. Angstlidelser er karakteriseret ved meget forskellige sværhedsgrader, fra meget lette tilstande til at være invaliderende. I visse tilfælde er angsten så stor en hindring, at det kan være vanskeligt at færdiggøre en uddannelse, have et arbejde og/eller et socialt netværk – angsten nedsætter dermed livskvaliteten.

Hvorfor får du angst?

Angstlidelser og depression er nært beslægtede lidelser og forekommer hyppigere i nogle familier end i andre. Arvelige forhold kan derfor spille en rolle for, hvor sandsynligt en angstlidelse udvikler sig. Så lider du af angst, kan du sagtens have et familiemedlem, der også lider af angst eller depression. Det er altså ikke, fordi du arver selve lidelsen, men det er fordi, du kan have udviklet en sårbarhed for at få angst. Det kan betyde, at der kun skal kortvarigt stress eller ganske få stressede hændelser til for at udløse angstlidelsen, mens der skal mere til for andre mennesker. Man ved ikke med sikkerhed, hvilke psykologiske og sociale forhold op igennem opvæksten, der kan øge risikoen for at få en angstlidelse. Dog har flere forskningsresultater peget på, at oplevelsen af manglende kontrol lægges til grund for angsten. F.eks. kan det være oplevelser af uforudsigelighed i forbindelser med forældre og deres misbrug. Det har også vist sig, at visse personlighedstræk kan øge risikoen for udviklingen af en angstlidelse. Det gælder især træk, karakteriseret ved ængstelige-undgående, hvor du er præget af overdreven forsigtighed, nervøsitet og tilbøjelighed til at reagere kraftigt på negative hændelser.

 

I mange tilfælde er de udløsende faktorerne for en angstlidelse:

 

  • Konflikter i familien, f.eks. skilsmisse
  • Arbejdsløshed eller organisationsændringer på arbejdspladsen med stress til følge
  • Fysisk sygdom
  • Søvnproblematikker
  • Dødsfald i familien
  • Arbejdsudløst stress
  • Ved PTSD er det alvorlige og livstruende hændelser, der er tale om.

 

Selvom det kan være ganske svært at pege på en egentlig grund til den angst, du oplever, siger min erfaring mig, at der ofte kan ligge følgende årsager til grund for, at angsten er blevet så lidelsesfuldt og livshæmmende for dig.

 

Du har f.eks. oplevet:

 

  • Traumer, sorg, ulykker og eller voldsomme hændelser, som er svære at slippe
  • Mobning i skolen
  • Oplevelser fra din barndom, som du ubevidst har valgt at skubbe væk, og som nu reaktiveres og dukker op til overfladen i visse situationer
  • At dine forældre har haft overdrevent opmærksomhed på farer i verden
  • At have alt for store forventninger til dig selv eller andre. Så når dine indre forestillinger ikke står mål med det, der virkelig skete, så rystes din indre kerne, og der opstår automatisk tvivl og usikkerhed, som over tid kan manifestere sig som angst.

 

Det er også muligt, at angsten er blevet en strategi for at undgå, at du forholder dig til et dybereliggende savn eller en sorg. Det kan også være, at du er bange for at mærke dine følelser, fordi du forbinder dét at mærke dine følelser med at være irrationel og ikke at have styr på sig selv. Måske har du en oplevelse af at være angst for angsten eller angst for at dø. Måske oplever du at have erfaring med at kunne forudsige fremtiden ud fra skrækscenarier eller tror, at du kan læse andre menneskers tanker. Resultatet bliver ofte fejlfortolkninger, og du kan derfor let komme til at leve et liv, som bygger på gisninger, og som ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Neurobiologi og amygdala

Ser vi på den neurobiologiske del, vil man hos den raske, velfungerende person se, at adfærd og følelser primært er styret af den forreste (frontale) del af hjernen. Det er den del af hjernen, som består af fornuft, planlægning, og som kontrollerer følelserne. Ved angst kan man se, at styringen af følelserne er overtaget af hjernens midterste del – kaldet amygdala. Det er den del af hjernen, som er udviklet til at reagere hurtigt, når der er fare på færde, hvilket i øvrigt sker helt automatisk. Det betyder f.eks., at vores adfærd bliver styret på en irrationel måde og dermed uden kontrolmulighed. Vi bliver følelsesmæssigt impulsive, og der sker en automatisk indlæring af frygt og undgåelse. Ved en reel fare er det jo en ganske fornuftig og ret hensigtsmæssig måde at være i verden på. Men hvis adfærden generelt styres herfra, bliver den uhensigtsmæssig over tid.

 

en person der ser trist ud og kigger ned i jorden med en masse papirkugler der skal illustrere tanker

Når amygdala har overtaget styringen i det daglige, dannes der hurtigt flere forbindelser i hjernen, hvor informationerne bearbejdes, og derfor har angsten en tendens til at brede sig til flere og flere områder i dagligdagen. Vi vil se, at det er igennem amygdala, at det autonome nervesystem aktiveres, som yderligere kan inddeles i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem, og det er vigtigt at understrege, at vi ikke her har mulighed for at styre det med vores fornuft.

 

Ved det sympatiske nervesystem aktiveres der kamp- og flugtreaktioner, når der er fare eller følelsen af fare – og dét uanset om det er reelt eller uvirkeligt. Når det parasympatiske nervesystem er aktivt, vil man føle sig tryg, og når det har været aktiveret i et stykke tid, dæmpes angsten, og man føler sig sikker igen.

Angstforløb

I et forløb hos mig vil der hovedsageligt blive brugt redskaber fra ACT, EMDR, MSC, Hypnose og Krops- og Gestaltterapi til at identificere de bagvedliggende antagelser og forestillinger, du har. Vi vil også se på, hvad der sker i hjernen og med kroppen, når man lider af angst, samt hvilke handlinger det ofte giver. Der vil blive arbejdet med motivation, afspændingsøvelser, åndedrætstræning/mindfulness, herunder forskellige meditationspraksisser, accept, færdighedstræning og forebyggelse af tilbagefald. Et sådant forløb vil ofte give en ny indsigt, og det er, som om du giver angsten en stemme, så den kan løfte sløret for, hvad den består af. En meget anerkendt psykolog ved navn Marsha M. Lindehan kalder det ”Making juice of lemons”.

solnedgang med en kæde som er brudt hvor der flyver fugle væk fra det brudte led

Du vil f.eks. lære:

 

  • Hvordan du identificerer produktiv og uproduktiv frygt og angst
  • Hvordan du skelner mellem de forskellige følelserne, du oplever
  • Hvilken placering dine følelser kan have i kroppen – hvor mærker vi hvad?
  • Hvad angsten indeholder af informationer, som fortæller dig noget om, hvem du er, og hvilke muligheder du har, og dermed få det vendt til din fordel.
  • Håndtere at være mere i nuet uden at lade dig stoppe af angsten
  • Håndtere angsten for døden
  • Hvorledes du kan træne at stå ved dig selv som menneske og blive din egen bedste ven i svære og uhåndterbare situationer
  • Håndtere og acceptere virkeligheden og øvelsen i at forpligte dig over for en forandring, som rækker henimod, at du er mere venlig, selv-medfølende og nænsom over for dig selv
  • Afspændingsøvelser
  • Meditation

 

De angstområder, jeg laver forløb i, er:

Panikangst. Udfordringen i forbindelse med panikangst er ikke selve panikanfaldene, men angsten og bekymringerne i forbindelse med disse. Det er ofte tilbagevendende anfald, og anfaldene er uforudsigelige og fører ofte til forventninger om nye anfald og/eller mange bekymringer om disse. Ofte fører panikangst til agorafobi (se næste afsnit). Panikanfald er ikke begrænset til en særlig situation. Oplevelsen af helt at have mistet kontrollen over kroppen viser sig ofte i mange fysiske symptomer såsom:

 

  • Hjertebanken,
  • Sveder og/eller ryster,
  • Mundtørhed,
  • Besvær med vejrtrækning,
  • Trykken for brystet,
  • Svimmelhed,
  • Uvirkelighedsfølelse og
  • Frygttanker for at være ramt af sygdom, som f.eks. hjerneblødning og eller hjertestop. Der kan også opstå tanker om, at man har mistet kontrollen over sig selv, er blevet sindssyg, falder om eller dør.

 

Agorafobi starter med panikangst. Agorafobi betyder “angsten for markedspladsen”, dvs. en frygt for at blive overmandet af et nyt panikanfald på steder, hvor det er pinligt, vanskeligt at undslippe eller at få hjælp. Det at færdes uden for hjemmet kan derfor skabe en fobisk angst, og som hyppigt ses i forbindelse med panikangst. Ofte skyldes det angsten for at få et panikanfald. Lidelsen indebærer for det meste undgåelse af offentlige transportmidler at køre bil, at gå i supermarkedet, at være blandt mange mennesker, at gå i forretninger og i nogle tilfælde at være alene.

 

Social fobi. Ved social fobi kan man i selskab med andre mennesker frygte at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller være bange for, at man risikerer at opføre sig pinligt. Det kan også være i forbindelse med præstationer inden for sport, jobinterviews- og eksamenspræstationer, at socialfobien viser sig. De psykiske og fysiske reaktioner er ofte:

 

  • Klamme/fugtige hænder
  • Øget puls, sved
  • Hjertebanken
  • Rødmen
  • Rysten
  • Øget vejrtrækning
  • Kvalme
  • Koncentrationsbesvær
  • Opkastnings- vandladningstrang

 

Hvert af disse symptomer kan blive genstand for negative fortolkninger og tankeprocesser, hvilket ofte viser sig i en veludviklet uhensigtsmæssig sikkerhedsadfærd; f.eks.:

 

  • Du forsøger at undgå den oplevede trussel ved at forsøge ikke at tiltrække opmærksomhed
  • Du undgår øjenkontakt
  • Du er overopmærksom på det, du siger og er dermed ikke afslappet i din kommunikation med andre
  • Du forsøger bevidst at undertrykke rødmen eller rysten på hånden, men sikkerhedsadfærden har dog ofte den helt modsatte virkning.

 

Du vil som socialfobiker have et stærkt fordrejet selvbillede, som gør dig overfølsom over for kritik eller ydmygelse i samværet med andre. Du vil derfor ofte forsøge at undgå disse situationer for at slippe for de synlige fysiske tegn på angsten.

 

Enkeltforbi – overdreven angst for en bestemt ting eller situation og er karakteriseret ved angst for at være i kontakt med og undgåelse af f.eks., specifikke dyr, elevatorer, tandlæger, nåle, blod mv.

 

Generaliseret angst kaldes også for GAD og viser sig ved en konstant ængstelse eller nervøsitet, der opleves over en længere periode. Det kan være arbejds- og studierelaterede bekymringer eller en overdreven nervøsitet for, at ulykke og sygdom rammer én selv eller ens nærmeste. Man kan godt med sin fornuft se, at bekymringerne er urealistiske, men man formår ikke at kontrollere dem, og en konstant tankestrøm af ”Hvad-nu-hvis-tanker” kører i ring i hovedet i ét væk. Det er især overdreven bekymring for store og små ting i livet, som kan give følgende symptomer på overdreven bekymringstendens i forbindelse med:

 

  • Eget helbred
  • Daglige gøremål
  • Familiemedlemmers ve og vel
  • Indre uro
  • Anspændthed
  • Hjertebanken
  • Svedudbrud eller mundtørhed
  • Katastrofetanker

 

Det kan være ganske vanskeligt at kontrollere bekymringerne. Har du generaliseret angst, kan du ofte komme til at handle på baggrund af de førnævnte symptomer ved f.eks. at ringe til lægen, venner eller familien for at sikre dig, at der ikke er noget galt, eller ved at få foretaget helbredsundersøgelser flere gange uden, at der er somatiske problematikker til grund for disse undersøgelser. Generaliseret angst medfører desuden, at man ofte eller konstant er plaget af kropslige angstsymptomer.

PTSD

Post Traumatic Stress Disorder – på dansk kaldes dette Posttraumatisk belastningsreaktion. Du vil her have tilbagevendende flash-backs især ved steder eller situationer, der minder dig om traumet. Dette benævnes også med et andet ord, traumegenkaldelse. PTSD er ofte opstået ved at have oplevet en krisereaktion ved en livstruende hændelse, hvor du har været i fare for at dø, blive lemlæstet eller er blevet truet med vold. Traumet genopleves herefter i tankerne i form af mareridt og flash-backs. Måske farer du sammen ved høje lyde og ved konfrontation med situationer, der minder om traumet. Det er vigtigt at understrege, at det ikke kun er udsendte soldater der får PTSD. Også kvinder og mænd der har været i voldelige forhold, hvor de har været udsat for overgreb af både psykisk eller fysisk karakter, vil kunne være ramt af PTSD.

 

Du vil her ofte opleve:

 

  • Pinefulde indre billeder i form af flash-backs
  • Mareridt
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær
  • Uro
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Invaliderende tanker

OCD

Obsessive Compulsive Disorder, på dansk obsessiv-kompulsiv tilstand eller tvangslidelse. Tvangstanker og tvangshandlinger er kendetegnet ved ufrivillig, plagsomme tanker og handlinger. Du vil opleve angst og ubehag, når tankerne opstår og yderligere angst, hvis tvangshandlingerne ikke gennemføres. F.eks. kan en tvangshandling være at tage i dørhåndtaget et bestemt antal gange. Hovedpointen ved tvangstankerne er, at en tanke ikke er en handling, men at man kan tænke, hvad som helst, uden at det betyder, at man ender med at handle på det.

 

Tvangstanker omhandler ofte tanker om:

 

  • Smittefare
  • Samlemani
  • Orden og symmetri
  • Religiøse temaer

 

Tvangshandlinger omhandler ofte:

 

  • Vaskeritualer
  • Samlemani
  • Kontrolritualer og gentagelsesritualer
  • Mentalt tjek eller at be