EMDR

EMDR står for “Eye Movement Desensitization and Reprocessing”. Ifølge WHO er EMDR anbefalet og sat på listen over anvendte metoder til f.eks. PTSD (Post Traumatic Stress Disorder). Der er også set gode resultater med EMDR, når metoden anvendes til at afhjælpe og håndtere angst, sorg og reaktioner på forskellige fysiske sygdomme mm.

en kvindes øjne set tæt på

Jeg har nu igennem en årrække i arbejdet med EMDR erfaret, hvordan og hvor meget denne terapiform har hjulpet mennesker med traumer. Selv de allersværeste erindringer har vi kunnet få neutraliseret med metoden EMDR, så livet er blevet nemmere og mere håndterbart. EMDR kan ganske enkelt hjælpe dig med at mindske de ubehagelige oplevelser, du har med dig fra fortiden, og som lige nu kan virke meget forstyrrende på dig i din hverdag.

Derfor bliver EMDR som terapiform en hjælp til at få fortiden til at forblive fortid, så du bedre kan forholde dig til dette ”NU”.

Hvad defineres som en hændelse eller traume?

Et traume kan f.eks. bestå af.

  • Overfald
  • Overgreb
  • Mobning
  • At du har været vidne til en døende eller en afdød persons sygdom og lidelse
  • At du har været vidne til eller opdaget selvmord eller selvmordsforsøg
  • Ulykker
  • Naturkatastrofer

Selvom traumet har fundet sted for nogle dage eller uger siden eller måske for mange år siden, kan du stadig opleve at være plaget og pint af oplevelsen i hverdagen i form af posttraumatiske symptomer, også kaldet PTSD – du kan læse mere om PTSD under emnet Angst.

Du vil f.eks. kunne opleve følgende:

  • Invaderende erindringer
  • Overvældende følelser
  • Tanker, der kredser om hændelsen
  • Gentagne mareridt
  • Angst
  • Isolering og ensomhed
  • Lav selvværdsfølelse
  • Forskellige kropslige sensationer hjertebanken, uro mv.

Når du er udsat for en kritisk hændelse, som kan føre til, at du får et traume, kan der ske dét, at dette traume “fastfryses” i en ubearbejdet form i hjernen. Hændelsen lagres så og sige i samme rå form, som da den fandt sted. Så både billeder, lyde, lugte, tanker, følelser og kropslige fornemmelser vil blive gemt, som var det lige sket, også selvom det er et meget gammelt traume.

Hvordan anvendes metoden EMDR?

Ved EMDR bruges der bilateral stimulering. Vi vælger derfor i fælleskab den stimulering, som du føler dig mest tryg ved, og som passer bedst til dig:

  • Øjenbevægelser via lightbar
  • Små håndgreb, som du holder om, der giver et lille brum og skifter imellem højre og venstre
  • Tapning på hænder eller knæ
  • Lydstimulering

Der stimuleres på det fastfrosne materiale i din hjerne og i dine nerveceller i kroppen. Det betyder, at din hjerne sættes i gang med at bearbejde hændelsen fra den dysfunktionelle lagring over til den mere funktionelle lagring.

Vores hjerne anvendes i almindelighed til at generere tankeprocesser, håndtere stress mm., så vi ad den vej kan regulere vores følelser og vores selvopfattelse. Men under et traume eller ved oplevelsen af svær hændelse lukkes denne evne ned, og traumeoplevelsen kan blive lagret et sted i bevidstheden, som gør det svært at anvende forarbejdningsevnen – dette kaldes også informationsbearbejdning. Det vil man f.eks. se ved at:

  • Du oplever og har følelser og fornemmelser, som aktiveres igen, selvom vi ved, at hændelsen fandt sted for længe siden.
  • Du har udviklet uhensigtsmæssige tanker og selvbilleder ved traumet som en varig tankestrøm, f.eks.: “det var min egen skyld” eller ”jeg dur ikke”.

Disse tanker og følelser kan have stor betydning for, hvordan du tænker om dig selv i fremtiden, og for, hvordan du interagerer med andre mennesker.

EMDR-forløb

I et forløb hos mig vil vi se på indholdet af hændelsen eller de traumer, du har.

kvinde der holder hænderne for øjnene, hvor der er tegnet øjenvipper på hendes hænder

Vi vil sammen:

    • Lave en tidslinje
    • Opstille en protokol
      • Specifik hændelse
      • Kortlægge tankerne
      • Undersøge følelserne
      • Lægge mærke til de kropslige sensationer og den sansning, der i øvrigt er forbundet med hændelsen/hændelserne.
    • Skalere de forskellige hændelsesforløb, så vi kan se, hvilken hændelse vi skal starte med.
    • Tage udgangspunkt i det, der er ældst,værst ellerdet mest præsente.
    • Få etableret et safeplace, så der altid er en udgang, hvis det bliver for svært at være med hændelsen.
    • Sørge for, at du ved, hvad du selv kan gøre imellem terapisessionerne, da der ofte kan komme reaktioner som:
      • Træthed
      • Svimmelhed
      • Tristhed
      • Øget drømmeaktivitet
      • Nye erindringer kan dukke op omkring det skete.
    • Have fokus på dit åndedræt og lave åndedrætstræning under hele forløbet
    • Finde de afspændingsøvelser, som passer dig, så du kan ”vende hjem til din krop igen
    • Sørge for, at du får opøvet at tænke mere hensigtsmæssigt og positivt om dig selv, når du forholder dig til traumet
    • Sørge for, at du får bearbejdet hændelsen/traumet, så du slipper for, at det påvirker dig i hverdagen. Det betyder, at du herefter vil kunne gå tilbage til det oprindelige billede fra hændelsen uden at mærke ubehag i kroppen eller være spundet i negative tankermønstre.

    Efterfølgende vil en efterbearbejdningsproces sikre, at du ved nedlukningen oplever dig selv mere let og afslappet, end da du startede terapien.