Psykolog Isabella Pedersen

Cand Psych Aut. – Specialist i Klinisk Psykologi

Krise og sorg

Sorg er en langvarig proces, og det er ikke muligt at sætte tid på, hvor længe den varer. At komme igennem sorgen sker ikke som en jævn fremadskridende proces. Det foregår i spring – frem og tilbage. Tiden er en god ven – “for tiden læger alle sår”, siger man. Det er imidlertid ikke altid sandt, for nogle tab er så store, at de giver livslange ar på sjælen. Og måske handler det slet ikke om at komme igennem sorgen, men derimod om at være med de sorgfulde følelser.

kvinde i hvid skjorte som sidder og holder sit hoved i hænderne

En krisesituation udløser ofte en sorg, som efterfølgende kan fremkalde en krise. Det er meget tungt at føle sorg, og det kan mærkes, især ved tab som f.eks.:

 

  • Dødsfald i familien
  • Ved skilsmisse
  • At miste jobbet
  • At blive boligløs
  • Tab af selvværd
  • Eller når du eller et nært familiemedlem oplever sygdom eller får et handicappet barn.

 

Sorgbearbejdelse er ensbetydende med, at du kan erkende dit tab eller det, der er sket, dvs. at mærke og gennemleve smerten, opleve ked-af-det-hed, skyld, skam og vreden over det tabte eller det skete. Du vil over tid lære nye færdigheder, og du vil herefter kunne reinvestere dine følelsesmæssige energier i dit nye liv.

Krisefaser, som de oftest forløber over tid

Chokfasen kan vare fra 1 time – 1 dag, hvor der hersker indre kaos – også på trods af en tilsyneladende ro. Der kan opstå en følelsesmæssig lammelse, som om det hele foregik på film eller i en drøm. Andre reagerer udad med råb, klager og skrig, men man vil også kunne se forskellige skriftlige udtryk, når der svares på opslag på de sociale medier. Det er som om, at følelserne får frit løb!

 

Reaktionsfasen kan variere fra uger til måneder. Sorgen gør det muligt at frigøre sig fra tabet, og ikke kun fornuften, men man har også forstået det skete i følelserne. I forbindelse med sorgen forekommer der helt naturlige reaktioner som vægttab, hovedpine, muskelsmerter, åndedrætsbesvær, træthed eller søvnbesvær. Det fysiske ubehag svinger, og nogle dage kommer det bare tilbage og fylder alt, og samtidig føler man sig ekstrem sårbar og dybt fortvivlet.

 

Bearbejdningsfasen varierer fra ½ – 1 år. I denne fase bearbejdes sorgens følelser efter krisen. Bearbejdes en krise ikke, kan der opstå mistænksomhed, ensomhedsfølelse og en manglende evne til at glædes over livet. Der skal derfor skabes et rum af omsorg og struktur via netværket, så den kriseramte får afgiftet angsten og sorgen samt får genopbygget sin tillid til livet og fremtiden.

 

Nyorienteringsfasen er en individuel erkendelse af, at livet må gå videre. Man indstiller sig på en tilværelse uden det tabte eller med erindringen om det skete, og nye værdier og nyprøvede færdigheder opøves. Dette medfører ofte et positivt livssyn.

Krisereaktioner og hjælp til selvhjælp

Læser du denne tekst, så er du måske berørt af skilsmisse, trusler om selvmord eller tænker selv på selvmord, har oplevet trusler om vold, overfald, tyveri, ulykker og katestrofer. Det kan være, at du selv går igennem en krise eller sorg, og det kan også være, at du er pårørende. Du vil her få råd og vejledning om dine reaktioner og også om, hvordan pårørende skal håndtere dig og krisen på en støttende og omsorgsfuld måde.

Normale reaktioner på unormale begivenheder

Store ulykker og pludselige, uventede hændelser vil virke voldsomme, ubehagelige og truende på de fleste mennesker. Ikke alle, men mange kan få forskellige psykiske eftervirkninger, som er helt normale reaktioner på en chokerende oplevelse.

 

Selv om reaktionerne er normale, kan det være, at du alligevel tænker, at det er dig, der er syg eller unormal, fordi du reagerer så stærkt eller anderledes i forhold til, hvad du plejer.

 

Erfaringer viser, at når man kender de normale reaktioner, er det lettere at acceptere dem hos sig selv som en naturlig følge af at have været udsat for en pludselig, uventet og belastende hændelse.

De første reaktioner

De første reaktioner, som følger efter hændelsen, er chok eller forskrækkelse som du finder i det før beskrevne afsnit om krisefaser. Du vil her føle, at du handler instinktivt, oplever det hele som en uvirkelig film, eller som om du er med i en drøm. Ofte vil man se, at en person i krise reagerer med ikke at kunne forstå beskeder, have svært ved at huske og koncentrere sig. Det er heller ikke unormalt at opleve fysiske reaktioner, som f.eks.:

 

  • Svimmelhed
  • Kvalme
  • Hovedpine
  • Mavepine
  • Indre uro
  • Oplevelse af lammelse
  • Anspændthed
  • Kulde- og varmefornemmelser
  • Gråd

 

At mange kriseramte personer reagerer på denne måde, betyder ikke, at alle får disse reaktioner – du har eller vil måske reagere på en anden måde.

Reaktioner lige bagefter

Når hændelsen er overstået, kan der komme nye reaktioner, både fysiske og psykiske. Nogle begynder måske at ryste, svede eller føle svimmelhed eller kvalme. Svarende til reaktionsfasen i krisefaserne ovenfor. De psykiske reaktioner kan f.eks. være gråd, en følelse af tomhed, fortvivlelse eller magtesløshed, vrede, indre uro eller en følelse af, at der er ”et kaos” indvendigt. Det kan være vigtigt at have tålmodighed med sig selv og tillade sig selv de reaktioner, der dukker op, men det er også vigtigt, at man kan give sig selv pauser fra krisen.

 

Reaktionerne er meget forskellige. De er alle normale reaktioner på en pludselig og chokerende hændelse. Her finder du en liste over de hyppigste reaktioner:

Kropslige reaktioner

  • hjertebanken
  • Ondt i maven
  • Kvalme
  • Hovedpine
  • Muskelspændinger, svimmelhed

Uvirkelighedsfølelse

  • Tomhed
  • Alt synes gråt i gråt
  • Det skete virker som en drøm, noget man har været tilskuer til og nærmest som en science-fiction film

Frygt

  • For at bryde sammen eller for at miste kontrollen
  • For, at det samme skal ske igen
  • For stedet, hvor hændelsen skete
  • For eventuelt at møde overfaldsmanden/-kvinden
  • For, at der skal ske noget med en selv eller ens nærmeste
  • For at være alene

Hyppige genoplevelser

  • Hændelsen ledsages ofte af intenst ubehag, angst og kropslige reaktioner igen og igen

Vrede

  • Over det skete
  • På dem, der var skyld i det
  • Over det meningsløse i det

Skyld og Skam

  • Over det, man ikke fik sagt/gjort
  • Over, at man var hjælpeløs i situationen
  • Over selv at leve

Irritabilitet

  • Man misforstår let sine omgivelser
  • Føler sig afvist
  • Reagerer med irritation og afmagt

Sløvhed

  • Isolerer sig og lukker sig inde
  • Har ikke overskud til aktivitet

 

Reaktionerne vil som regel langsomt klinge af, men kan af og til komme tilbage med fornyet styrke. Det er ubehageligt, men det er et led i bearbejdningen af den voldsomme hændelse. Det, der sker er, at du ligesom ”tør op” og begynder at reagere, når hændelsen er overstået, og faren er væk. I denne situation er det vigtigt, at du har nogle at støtte dig til. Hvis du er alene, er det vigtigt, at der kommer nogen så hurtigt som muligt. Det er vigtigt, at du får ro, omsorg og tryghed. Det er også vigtigt, at der er tid til at tale om hændelsen med nogen, du føler dig tryg ved.

Reaktioner på lidt længere sigt

I de næste dage eller uger tænker de fleste en hel del over hændelsen, og det er almindeligt, at man oplever den igen og igen.

 

Mange er mere eller mindre plaget af uro og angst. Dette kan vise sig på mange måder, f.eks. rastløshed, irritabilitet, bange for situationer, som minder om hændelsen, bange for mørke eller for enten at være alene eller sammen med mange mennesker.

 

Nogle føler sig trætte eller nedtrykte – tilsyneladende uden grund – andre får humørsvingninger. Nogle har problemer med at sove eller lider af mareridt.

 

I perioden efter en voldsom hændelse er det almindeligt, at alt, hvad der minder om hændelsen, vækker ubehag! Det kan være avisartikler, billeder, lyde osv., også selv om det ikke har direkte sammenhæng med det skete.

 

Det kan også forekomme, at man tænker meget over hændelsen, hvordan det skete, og alt det, man kunne have gjort anderledes. Nogle føler helt uden grund en vis skyld efter hændelsen, indtil det gradvist accepteres, at der ikke kunne gøres så meget andet.

Det er vigtigt at få talt ud, om de tanker du har

Alle disse forskellige gener kan tappe dig for en hel del energi. Det kan derfor blive nødvendigt, at du har nogen at tale om det med, og at du i en kortere periode fritages for koncentrationskrævende arbejde.

 

I denne periode, hvor du ikke helt er, som du plejer at være, har du brug for ekstra tolerance, forståelse og tryghed. Derfor er det nødvendigt med god støtte fra familie, venner og kolleger. Du kan også få brug for professionel krisehjælp.

 

I dagene efter en voldsom oplevelse er det vigtigt, at du accepterer, at du er i en stresstilstand og ikke forventer af dig selv, at du kan klare lige så meget, som du plejer. Du har behov for at ”komme dig” og ”sove ud”, både fysisk og psykisk.

Her er nogle gode råd om hjælp til selvhjælp:

  • Acceptér, at det er helt naturligt at reagere – giv plads til dine følelser!
  • Sørg for ordentlig søvn
  • Spis og drik fornuftigt
  • Undgå at isolere dig
  • Del dine tanker, dine oplevelser og indtryk med andre – tag imod andres støtte, og brug dit netværk!
  • Oprethold dine daglige rutiner – hold dig aktiv
  • Foretag dig gerne noget, der plejer at være lystbetonet for dig/giver energi
  • Pas på dig selv – nye ulykker sker ofte efter voldsomme begivenheder – grundet manglende koncentration.
  • Overvej, om du har brug for professionel krisehjælp
I hjerte me skrevet i sandet

Og husk, at det er naturligt at reagere

Endelig er det vigtigt at acceptere de reaktioner, du har. Det gør det erfaringsmæssigt lidt lettere at komme videre.

ctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Hvad kan dine omgivelser gøre?

  • Vær til rådighed – menneskeligt nærvær er i sig selv meget helende.
  • Giv information og gerne flere gange, da den kriseramte kan have svært ved at huske og koncentrere sig.
  • Bevar roen.
  • Tilbyd praktisk hjælp – selv små ting kan føles uoverskuelige for den ramte.
  • Lyt aktivt, og forhold dig åbent og accepterende til den kriseramtes udlægning – det giver luft!
  • Stil spørgsmål, men undgå at spørge hvorfor, da det kan være svært at forklare evt. valg og tanker. Spørg mere direkte til, hvordan du bedst kan hjælpe.
  • Giv plads til følelser og forvirring.
8 hænder der danner et hjerte

Stå til rådighed med hjælp og støtte i tiden fremover. Husk, at der kan være brug for din støtte og forståelse i lang tid. Ved evt. afvisning, så insistér venligt på kontakten, og forsøg igen på et senere tidspunkt.